BØRNEPATIENTER.
Lovgivningen er således i dag, at man som forældre frit kan vælge at lade sit barn behandle hos en privatpraktiserende tandlæge uanset barnets alder.
Kommunalbestyrelserne er ved lov forpligtede til at stille vederlagsfri tandbehandling i den kommunale tandpleje til rådigheder for børn og unge under 18 år. Med en lovændring fra 2004 blev der givet adgang til, at børn og unge under 16 år, der ønsker et andet behandlingstilbud end det, kommunen stiller til rådighed, frit kan vælge at modtage behandling i privat tandlægepraksis efter eget valg.
Økonomi
Børn og unge under 16 år.
De børn og unge under 16 år, der vælger at modtage et andet tilbud om tandbehandling end det Syddjurs kommune vederlagsfrit stiller til rådighed, skal selv betale 100% af regningen for tandbehandling fra en privatpraktiserende tandlæge.
Unge mellem 16 og 18 år.
For unge mellem 16 og 18 år er der frit valg blandt kommunens tandplejetilbud og privatpraktiserende tandlæger uden nogen form for brugerbetaling. Dog skal der også her laves en aftale med kommunen inden behandlingen påbegyndes.